Vi er klar til at hjælpe dig
Vi sidder klar ved telefonen til at hjælpe dig bedst muligt videre. Hvad enten du ønsker en vurdering, en fremvisning eller bare har et spørgsmål angående boligmarkedet er du altid velkommen til at give os et kald. Længere nede på siden kan du møde alle vores medarbejdere samt finde deres direkte kontaktoplysninger.
KONTAKT OPLYSNINGER:
Marselis Boulevard 1B, st,
8000 Aarhus C
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: [email protected]

Jonas Bojsen
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE
Jonas er partner og ejendomsmægler hos Aarhus Mæglerne. Han er teamets energibombe og kendt for sit gode humør, sin erfaring og sit stærke engagement i både kunder og kollegaer. Jonas går forrest, holder overblikket og sikrer, at kunderne altid føler sig trygge og godt serviceret gennem hele processen.
Med sin sociale og åbne tilgang er Jonas altid klar til en god snak om netop dine boligdrømme og muligheder. Han bor i Blegind med sin kæreste og deres to børn. Når weekenden ikke står på arbejde, tager han gerne riflen med på jagt – senest en tur til Skotland med gode venner.

Henrik Tellerup
Indehaver
Henrik er partner hos Aarhus Mæglerne og står for salg og vurdering – områder, hvor hans 20 års erfaring virkelig kommer til sin ret. Han har et stærkt sælgergen, et højt energiniveau og en helt særlig evne til at skabe kontakt. Henrik fortæller altid historier, træder lige ind i folk med træsko på – og det gør, at han hurtigt får skabt en ærlig og uhøjtidelig dialog med kunderne. Derfor vil du ofte møde ham ude på fremvisningerne, hvor han trives allerbedst.
Henrik har et stort kendskab til den nordlige del af Aarhus efter mange år i branchen og privat i området. I dag bor han i Ebeltoft, hvor han nyder livet. Han har tidligere gennemført en Ironman og har stadig en aktiv livsstil. Derudover er han vild med god mad og sætter pris på de gode stunder med mad, grin og godt selskab.

Cecilie Tougaard Vistisen
Ejendomsmægler MDE og Køberrådgiver m. Tryghedsmærke
Cecilie er både køberrådgiver og sagsbehandler hos os – og en vigtig del af den tryghed, vi gerne vil give vores kunder. Hun har styr på detaljerne og sørger for, at alt omkring handlen forløber gnidningsfrit. Som køberrådgiver er hun den, man trygt kan læne sig op ad, når spørgsmålene melder sig, og som sagsbehandler er hun med til at sikre, at alle aftaler og dokumenter falder i hak.
Cecilie bor i Odder med sine to børn – og familien er hendes helt store omdrejningspunkt. Hun beskriver sig selv som en ægte familiemor, der elsker de små stunder i hverdagen. Når der er tid til lidt ro, lytter hun gerne til en god lydbog. Lige nu er hendes største hobby faktisk hendes børn – og hun nyder det til fulde.

Julie Due Bonde
Sagsbehandler
Julie er vores sagsbehandler og står for at køre handlerne sikkert i mål. Julie arbejder meget struktureret, og sætter en ære i at vores kunder får en rigtig god oplevelse omkring alle de emner ved en bolighandel, som man typisk ikke kender særlig meget til – så emner der hedder købsaftale, skøde, refusionsopgørelse og tinglysning – her er det Julie I skal gå til.
Julie bor i Malling med sin. mand Søren og sine 2 drenge – Marius og Walter. Og når arbejdet ikke kalder, så er det god motion, basketball og hygge med familie og venner, som Julie værdsætter.